Et af tidens helt hotte videnskabelige emner er uden tvivl nanoteknologi eller nanoscience.
Nanoteknologi er jo som bekendt et interdisciplinært område, der beskæftiger sig med processer og strukturer i størrelsen 0.1 – 100 nm (en nanometer – nm- er 0.000000001 m).
Mange processer og mekanismer i naturen foregår også i denne skala. Blandt andet er de fleste større organiske molekyler af samme størrelsesorden og det er derfor naturligt at nanoteknologer søger inspiration i naturen.
På Nanovidensbanken – en online portal, drevet af iNANO Centeret ved Aarhus Universitet i samarbejde med Innovation Lab, med spændende nyheder om nanoteknologi – kan man også læse om biomimetik på nano-området.
I artiklen Nano i vores hverdag omtales flere biomimetiske forskningsområder. Blandt andet Lotuseffekten som tidligere har været nævnt på denne blog , samt nanokrystallers irisciderende virkning på sommerfulgevinger. Desuden nævnes perlemor fra muslingeskaller som får dets ekstreme hårdhed fra krystallinske nano-strukturer i et kompositmateriale med biologiske molekyler
I en anden artikel gennemgås de forskellige mekanismer i biologiske celler og hvordan disse kan inspirere til udviklingen af nanomaskiner.
Nanovidensbanken vil også i fremtiden omtale biomimetik og den kan derfor varmt anbefales til alle med interesse for området.
Et problem er dog, at ordet nano tit bruges som et plusord og anvendes i sammenhænge som reelt set ikke har meget med nanoteknologi at gøre. Nanovidensbanken ser ud til, stort set, at undgå denne faldgruppe. Dog ikke helt.
Lotus-Effekten, der omtales på portalen, opstår hovedsageligt ved at vanddråber, pga af bladets ru overflade, ikke har megen adhesion til bladoverfladen. Men den ru overflade skyldes små strukturer med en størrelse på 1-2 mikrometer, alstå mindst 10 gange større end den nanoteknologi-skala, som nævnes i begyndelsen af denne artikel.