Biomimetik (eller biomimicry som det også refereres til) er lige så stille ved at vinde mere og mere indpas i Danmark. Mens det har været et forskningsområde på Danmarks Tekniske Universitet (på Mekanisk Institutet under ledelse af Torben Lenau) og Syddansk Universitet (især på det relevativt nyddannede Centre for BioRobotics) er Aarhus Universitet nu også så småt begyndt at interessere sig for emnet.
Biologistuderende Nanna Aude arbejder på et projekt om myrer og deres biomimetiske potentiale (med myre-ekspert Joachim Offenberg som vejleder) på Aarhus Universitet. I et interview med TV2 Østjylland forklarer hun nærmer om projektet og ideen bag biomimetik/biomimcry.
Nanna arbejder ikke kun akademisk med biomimetik, men har også sammen med en kollega oprettet en konsulentvirksomhed Naturagenturet, som arbejder med naturen som designværktøj.