by Thomas | Jan 2, 2008 | Uncategorized
Det er ikke kun inden for antallet af patenter og videnskabelige artikler, at man ser en klar vækst for biomimetik i disse år. Der er efterhånden også ved at være en hel del engelsksprogede bøger om biomimetik på markedet. Inden for de seneste år er f.eks. udkommet. Robert Frenay, Pulse: How Nature Is Inspiring the Technology of the 21st Century, Little-Brown, December 2006. ISBN-13: 978-0316640510. Mike Hansell, Built by Animals: The Natural History of Animal Architecture,Oxford University Press, Oxford, 18 October 2007. ISBN-13: 978-0-19-920556-1. Philip Nelson, Biological Physics: energy, information, life (updated first edition), WH Freeman, 2008. ISBN-13: 978-0-716-79897-2. Lektor John Summerscales fra Plymouth Universitet i England har opstillet en god lille liste over biomimetik-litteratur til hans studerende. Men listen er nu også ganske brugbar for alle andre med interesse for biomimetik. Se listen...
by Thomas | Dec 17, 2007 | Uncategorized
Forskerne bag opdagelsen af Lotus-Effekten med botanikeren Prof. Wilhelm Barthlott fra Bonn Universitet i spidsen, har skrevet en review artikel i tidsskriftet Bioinspiration & Biomimetics. I artiklen redegør de for, hvordan den ru hydrofobiske voksoverflade på visse blade bevirker, at støv og skidt fæstner sig til vanddråber og ikke til bladoverfladen. Den hydrofobiske overflade betyder samtidigt, at vanddråberne let skylles af bladet og derved renser det. Det er denne effekt som kendes og er patenteret under navnet Lotus-Effekten. I 1999 blev den første facademaling Lotusan fremstillet af Sto AG. Der er imidlertid mange andre anvendelsesmuligheder for Lotus-Effekten. Blandt andet har Degussa AG fremstillet en plastikbeholder der er dækket af hydrofobisk nanopartikel-støv. Hvis man opbevarer væsker i beholderen, er man altid sikker på at få hele væsken ud af beholderen uden at den mindste dråbe bliver tilbage og går til spilde. Planterne bruger dog også Lotus-Effekten til andre ting end til at holde sig rene med. Den gør det f. eks. også svært for svampe og bakterier at leve på overfladen. Dels fordi de risikerer at blive skyllet af, men hovedsageligt fordi den hydrofobiske effekt gør bladoverfladen meget tør og derfor ugunstig som levested. Tekniske prototyper har vist at overflader behandlet med Lotus-Effekten ikke behøver at blive behandlet med pesticider for at holde dem fri fra alger og svampe. Lotus-Effekten kan faktisk også benyttes under vandet fordi overfladen, som over vandet holder vand væk, under vandet trækker et beskyttende lag af luft med ned. Denne lille luftlomme kan dels beskytte mod muslinger og andet tilvækst (skibsskrog kræver ofte behandlinger med gift for at holde dem fri), dels give en mindre...
by Thomas | Dec 6, 2007 | Uncategorized
Efter den succesfulde bionik konference i 2006, har det kinisiske Jilin Univesitet besluttet sig for at følge op på successen og søger nu artikler (Call for papers) til konferencen med titlen ‘The 2nd International Conference of Bionic Engineering (ICBE ’08)’. Konferencen vil blive afholdt den 2.-4. september 2008 i Changchun, Kina. Videnskabelige emne inkluderer. – fundamental forståelse af mekanismer i planter og dyr for bionik og biomimetik. – Bionisk produktudvikling – Biomaterialer – Biologisk inspireret arkitektur Læs mere om konferencen her – Bevægelse og mekanik hos dyr med henblik på biomimetisk...
by Thomas | Nov 19, 2007 | Uncategorized
Her på siden snakker vi mest om den traditionelle form for biomimetik, hvor naturen inspirer ingeniører eller udviklere til at designe ny teknologi. Men faktisk kan vi også gå den anden vej, hvor teknologien kan inter-agere med biologien og øge vores forståelse af denne. Det er netop en sådan fremgangsmåde som en gruppe forskere fra Belgien, Frankrig og Schweiz har publiceret i Science. De udviklede nogle små autonome robotter og brugte dem i et simpelt eksperiment med kakerlakker. Kakerlakkerne og robotterne var i en rund arena med to overdækkede mørke områder. Da kakerlakker er nataktive, foretrækker de at opholde sig i de mørke områder. Den enkelte kakerlak tager ydermere hensyn til dens artsfæller, når der skal vælges imellem de to mørke områder således at alle kakerlakker spontant vælger at gemme sig i samme område. Robotterne var udviklet til at kunne sanse kakerlakkerne og de mørke områder, samt at bevæge sig autonomt rundt i arenaen. Når robotterne ydermere fik den samme kemiske signatur som de rigtige kakerlakker, kunne forskerne påvise, at robotterne havde den samme betydning for valg af det mørke område som de rigtige kakerlakker. Forskningen er en af de første eksempler på at kunstige individer har kunnet indgå i et gruppefællesskab på lige fod med biologiske individer. På sigt vil en sådan fremgangsmåde kunne bruges til at lære os mere om hvordan individ-interaktioner fungerer hos sociale dyr og måske direkte påvirke deres adfærd. Kilde J. Halloy, G. Sempo, G. Caprari, C. Rivault, M. Asadpour, F. Tâche, I. Saïd, V. Durier, S. Canonge, J. M. Amé, C. Detrain, N. Correll, A. Martinoli, F. Mondada, R. Siegwart, J. L. Deneubourg...
by Thomas | Nov 14, 2007 | Uncategorized
Fagbladet Ingeniøren havde i går en interessant lille artikel om forskere fra Universitet i Bristol, der prøver at fremstille et nyt slags materiale der både kan blive længere og tykkere på samme tid (i vores daglige erfaring bliver materialer jo netop tyndere jo mere man strækker dem). Forskerne opbyggede materialets struktur efter inspiration fra bikuben, altså som sekskantede hulrum imellem to plader. Forskerne har modtaget EU støtte fra det 6. rammeprogram til projektet CHISMACOMB (CHIral SMArt honeyCOMB), som forsøger at udnytte denne ide til at udvikle kommercielle materialer. Læs Ingeniørens artikel her. Læs mere om CHISMACOMB projektet...
by Thomas | Nov 8, 2007 | Uncategorized
Vi har nu på biomimetik.dk oprettet en database med forskningsartikler omhandlende biomimetik og bionik. Artiklerne kan sorteres efter udgivelses-år, forfatternavn eller der kan søges på specifikke søge ord (ved at vælge fanen ‘filter’). Endnu indeholder databasen kun omkring en 50 artikler, men det er meningen at der løbende vil blive tilføjet nye artikler. Læserne er også meget velkomne til at give besked på admin@biomimetik.dk, hvis de har kendskab til artikler der burde være i databasen. Databasen kan findes under ‘Forskningsartikler’ i menuen på venstre side eller ved at klikke...
