by Thomas | Jun 17, 2009 | Uncategorized
Nye forskningsresultater offentliggjort i Journal of Experimental Biology viser at silke fra silkeorm og især fra edderkopper først trækker sig kraftigt sammen ved høj luftfugtighed (kaldet supercontraction), men derefter cyklisk udvider og trækker sig sammen ved ændringer i relativ luftfugtighed mellem 10% og 90%. Forskerne, under ledelse af Todd Blackledge fra Akron Universitetet i USA, kunne vise, at den kraft der udvikler sig ved sammentrækningerne er lige så stor per masse-enhed som den vores muskler danner. Problemet ved silketråde er dog, at sammentrækningen er ganske lille, men forskerne mener at det kan opvejes ved at sætte mange enkelte silketråde sammen i bundter og derved forøge kraften mange gange. Endnu er der ikke udviklet noget kommercielt produkt, men mulighederne for sådanne biomimetiske muskler af silke er store og spænder fra industri-maskiner til biomedicinske implantater og apparatur. Kilde: Agnarsson, I., Dhinojwala, A., Sahni, V. og Blackledge, T. A. (2009). Spider silk as a novel high performance biomimetic muscle driven by humidity. Journal of Experimental Biology 212:...
by Thomas | Apr 10, 2009 | Uncategorized
Det engelske tekniske tidsskrift ‘Sensor Review’ har udgivet et special nummer om biomimetik redigeret af danske Torben Lenau fra DTU. Nummeret indeholder nogle spændende oversigtartikler om biomimetiske sensorer, såvel som artikler omhandlende sensorer og robotter i sygeplejen, fluer og MAVs Special nummeret kan ses...
by Thomas | Feb 21, 2009 | Uncategorized
Jeg har haft lidt rigeligt at se til her på det seneste, så har desværre først nu fundet tid til at omtale et ellers rigtigt godt blog-indlæg fra Tom McKeag ovre på GreenerDesign (en del afGreenerBiz.com, en ledende medievirksomhed for grøn økonomi) om de bedste biomimetik koncepter fra 2009. Han udnævner blandt andet følgende koncepter • En undervandsrobot udviklet med inspiration fra pingvinener og en svævende heliumsfyldt robot udviklet med inspiration fra djævlerokken begge fra den tyske virksomhed Festo AG. • En selvklæbende materiale til både, skoler og hospitaler, som ved hjælp af dens særlige overflade-struktur, inspireret af haj-skind, kan forhindre bakterie- og algevækst. • Et kollisions-forhindringssystem udviklet af Nissan baseret paa schooling hos fisk. • SCRATCHbot fra Vestengland og Bristol Universiteters Robotlaboratorium er udviklet som en prototype på en redningsrobot der finder vej ved hjælp af følehår, der efterligner rotters følehår. McKeag’s blogindlæg kan læses i sin fulde længde...
by Thomas | Feb 18, 2009 | Uncategorized
Den nye videnskabsportal Videnskab.dk er efterhånden også begyndt at få øjnene op for de mange fascinerende biologiske studier med biomimetisk potentiale. I går havde de en interessant artikel om studier af hvordan honningbier (forøvrigt noget irriterende at artiklen prydes af et stort billede af en brombasse) kan genkende objekter selvom de ser dem fra forskellige vinkler. At kunne genkende objekter fra forskellige vinkler er faktisk et stort problem for computere og kræver mange tunge beregninger. Men bierne kan ved at bruge simple regler løse tilsvarende problemer selv med deres små og begrænsede hjerner. Ingeniører og programmører kan her altså hente inspiration fra bierne. På samme måde er der mange andre små dyr med små hjerner som kan udføre tilsyneladende meget komplicerede handlinger. F.eks. kan også nævnes edderkopper, som, på trods af deres meget lille hjerne, kan bygge komplicerede edderkoppespind ved at følge simple regler. Endnu er vores forståelse af hvordan insekter og edderkopper’s hjerner fungerer dog begrænset, men der gemmer sig uden tvivl et stort potentiale for biommetik her. Original artiklen som Videnskab.dk’s artikel handler om er publiceret i PLoS One i december 2008 og kan læses her...
by Thomas | Dec 8, 2008 | Uncategorized
Nr. 143 af BioNyt, der udkommer her i starten af det nye år, fokuserer på biomimetik. I den lange og appetitvækkende indledning nævnes en lang række af spændende biomimetiske projekter. Blandt andet nævnes udvikling af langtidsholdbare vacciner baseret på bjørnedyrs (tardigraders) evner til at overleve ekstreme udtørringer og sammenstødsforhindrende systemer til biler inspireret af græshoppesværme. Desuden nævnes forfatteren og økologen Janine Benyus og hendes ideer om biomimetik som redskab til at øge bæredygtigheden i vores teknologi. Temanummeret har også længere mere dybdeborende artikler om biomimetiske projekter. Der gives blandt andet en detaljeret beskrivelse af bombarderbillen og μMist Systemet, som også er blevet beskrevet kort her på siden. Desuden er der en artikel om infrarøde varmesensorer, som er inspireret af biller, der lægger æg i barken af nyligt brændte træer og derfor bruger en special infrarød sensor til at lokalisere skovbrande samt artikler om små flyvende mikro-robotter baseret på fluer og andre insekter og en artikel om en ny type genanvendelig tape inspireret af insektfødder. Til de fleste af artiklerne er der også givet kildehenvisninger omend jeg personligt finder det noget irriterende at kilderne ikke gives i selve bladet, men skal findes på den til nummeret tilhørende hjemmeside. Men alt i alt er det et meget spændende og informativt temanummer som BioNyt har begået og det kan varmt anbefales til alle der ønsker at vide mere om biomimetik. Som bonus er der også nogle rigtig spændende biologiske artikler blandt andet om invasive myrer og om biulven, en hvepseart som fanger og paralyserer bier som deres larver så lever af. BioNyt – Videnskabernes Verden, som er bladets fulde titel, udgives af...
by Thomas | Dec 6, 2008 | Uncategorized
Ingeniør Rhodri Armour fra Bath Universitet i England har, i løbet af sit PhD projekt, udviklet og bygget en robot, the Jollbot, der kan rulle som en bold og springe som en græshoppe. Jollbot er kugleformet med en central akse med en elektrisk motor og et skelet af fleksible mtal-fjedere. Den elektrisk motor bruges til at sammenpresse kuglen hvorved energi lagres i fjedrene (på samme måde som græshoppen lagrer muskelenergi i exoskelettet og i det elastiske protein resilin). Når energien så pludselig udløses flyver robotten i vejret. Tanken er, at en sådan robot vil være god til at bevæge sig i kuperet terræin og på ujævne overflader. Især er Jollbot udviklet til brug i rumforskningen og til at assistere ved udforskningen af planet-overfalder. Se en YouTube video af robetten her. Referencer: Rhodri Armour, Keith Paskins, Adrian Bowyer, Julian Vincent and William Megill (2007). Jumping robots: a biomimetic solution to locomotion across rough terrain. Bioinspir. Biomim. 2 S65-S82 doi:...
