Teknologisk Institut afholder temadag om anvendt biomimetik

Teknologisk Instittut arrangerer en spændende temadag om anvendt biomimetik på mandag den 28. november i Tåstrup. Temadagen fokuserer på hvordan inspiration fra naturen har og kan føre til udviklingen af højteknologiske produkter. Målgruppen er især virksomheder og andre aktører der til daglig arbejder med udvikling af højteknologi . Formålet med temadagen er at give virksomhederne mulighed for at få indblik i nye biomimetiske materialer og processer samt at netværker med forskere og udviklere. Foredragsholdere inkluderer Torben Lenau fra DTU, der vil fortælle hvordan biomimetik kan bruges som et innovativt værktøj og Henrik Birkedal fra iNano ved Aarhus Universitet vil fortælle om undervandsvedhæftning inspireret af naturen. Desuden vil repræsentanter fra Swedish Biomimetics fortæller om deres innovationsaccelerationsmodel til at hjælpe biomimetiske ideer til faktiske produkter med afsæt i sprayplatformsteknologien inspireret af bombarderbillen. Derudover vil der være foredragsholdere fra Coloplast, Teknologisk Institut og Inmold Biosystems, samt undertegnede der vil fortælle om edderkoppesilke og dets biomimetiske potentiale. Du kan læse mere om temadagen og hvordan du tilmelder dig...

Gratis biomimetik e-bog

InTech, et kroatisk open access forlag der hovedsageligt trykker bøger omhandlende videnskab og teknologi, har udgivet en digital biomimetik bog med titlen ‘On Biomimetic’ redigeret af professor Lilyana D. Pramatarova fra det bulgariske Institut for Faststof Fysik. Bogen fokuserer på biomimetik inden for materiale videnskab og omhandler 7 hovedområder, modellering af biomimetiske materialer, produktion af biomimetiske materialer, biomimetiske polymerer og kompositter, karakterisation af biomaterialer, biomimetiske systemer, efterligning af celle-adfærd og udnyttelse af biomimetiske materialer. Hvert hovedområder består af omkring 2-6 uafhængige kapitler, skrevet af internationale forskere. Et af kapitlerne omhandlende mikroskopiske egenskaber hos biologisk dannet amorf silica er skrevet af Martin Jensen, Ralf Keding og Yuanzheng Yue fra Institut for Kemi og Bioteknologi på Aalborg Universitet. Omend mange af kapitlerne er interessante i sig selv er det lidt svært at se den røde tråd bortset fra at alle kapitler har noget med biomimetik og materialer at gøre og bogen fremstår derfor mere som en særudgave af et biomimetisk tidsskrift end en egentlig bog. Desuden trækker det ned at selvom hvert kapitel er skrevet som en videnskabelig artikel så mangler der et referat i begyndelsen af hvert kapitel. Du kan hente e-bogen gratis...

International Bionic Engineering Conference – Boston september 2011

Mellem den 18. og 20. september i år finder den første af årlige tilbagevendende biomimetik konferencer arrangeret af tidsskriftet Journal of Bionic Engineering sted i Boston, USA. Til forskel fra andre store videnskabelige konforencer henvender denne sig ikke kun til forskere på universitetet, men også til udviklingsingeniører og forskere i industrien. Emnerne strækker sig fra biomimetiks betydning og impact i industrien, over biologisk inspirerede materialer og robotter til arkitektur og bygningsteknologi. Deadline for registering er den 15. juli. Mere information kan findes...

Solenergi fra kunstige blade

Science beretter i denne uge om ny forskning fra MIT, hvor kemikere med Daniel Locera i spidsen har udviklet et kunstig blad der kan omdanne solstråler til energi. Bladet består af en silikone-disk på størrelse med et spillekort og med begge overflader dækket af et tyndt lag af en ny special-udviklet og billig katalysator. Silikonen absorbere sol-energien og sender den, i form af elektroner, ud til katalysatoren der bruger dem til at danne hydrogen og ilt fra vand. Det kunstige blad fungerer altså lidt på samme måde som fotosyntesen i træernes blade, bortset fra at naturen bruger carbon dioxid til at lagre den dannede energi som sukker. Daniel Nocera hævder at hans kunstige blad kan omdanne 5.5% af sol-lyset til energi, hvilket er sammeligneligt med rigtige blades effektivitet. Kemikeren forventer at der vil gå 2-3 år inden den nye teknologi er klar til markedet. Kilde: Science 2011, 332:...

Anmeldelse af biomimetik-bogen ‘Bulletproof feathers’

Der er desværre en udpræget mangel på dansksprogede bøger om biomimetik og det ændrer sig nok desværre ikke foreløbigt. I mellemtiden kan vi jo så glæde os over det voksende antal af bøger om biomimetik på engelsk. Sidste år udkom bogen ‘Bulletproof feathers: how science uses Nature’s secrets to design cutting-edge technology’ på University of Chicago Press. Bogen er redigeret af Robert Allen, professor i biodynamik ved Southampton Universitetet i England og inddelt i 6 kapitler skrevet af forskellige eksperter. Hvert af kapitlerne er igen inddelt i et par siders mere eller mindre selvstændige afsnit. I kapitel 1 af professor i biologisk inspiration Jeannette Yen fra Georgia Tech i USA indføres vi i marinbiologi og hvordan vi kan bruge dyrs morfologi, aerodyamik og kontrolsystemer til at udvikle sensorer, robotter og rensnings-systemer. I kapitel 2 af robotforskeren Yoseph Bar-Cohen fra Jet Propulsion Laboratory i USA får vi en indføring i de forskellige menneske-lignende robotter, der er under udvikling lige fra kunstige lemmer til kunstig intelligens. I kapitel 3 af bioakustikeren Tomonari Akamatsu fra Japan’s nationale forskningscenter for fiskeri-teknologi fokuseres på brugen af sonar og ekko-lokalisering i naturen og i vores teknologi. I kapitel 4 af førnævnte Robert Allen gennemgås hvordan flok adfærd hos fisk og fugle samt distributiv intelligens hos myrer og bier kan inspirere tekniske netværk og kontrol-systemer. I kapitel 5 af professor i biomekanik Steven Vogel fra Duke Universitetet i USA gennemgås, hvordan varme, vand og luft cirkulerer i naturen og hvordan det kan bruges i ventilering og varme-konservering. I kapitel 6 af pensioneret professor i biomimetik Julian Vincent fra Bath Universitetet i England gennemgås byggeklodser og materialer...