Bionik konference i Kina i 2008

Efter den succesfulde bionik konference i 2006, har det kinisiske Jilin Univesitet besluttet sig for at følge op på successen og søger nu artikler (Call for papers) til konferencen med titlen ‘The 2nd International Conference of Bionic Engineering (ICBE ’08)’. Konferencen vil blive afholdt den 2.-4. september 2008 i Changchun, Kina. Videnskabelige emne inkluderer. – fundamental forståelse af mekanismer i planter og dyr for bionik og biomimetik. – Bionisk produktudvikling – Biomaterialer – Biologisk inspireret arkitektur Læs mere om konferencen her – Bevægelse og mekanik hos dyr med henblik på biomimetisk...

Kakerlakker og robotter i harmonisk fællesskab

Her på siden snakker vi mest om den traditionelle form for biomimetik, hvor naturen inspirer ingeniører eller udviklere til at designe ny teknologi. Men faktisk kan vi også gå den anden vej, hvor teknologien kan inter-agere med biologien og øge vores forståelse af denne. Det er netop en sådan fremgangsmåde som en gruppe forskere fra Belgien, Frankrig og Schweiz har publiceret i Science. De udviklede nogle små autonome robotter og brugte dem i et simpelt eksperiment med kakerlakker. Kakerlakkerne og robotterne var i en rund arena med to overdækkede mørke områder. Da kakerlakker er nataktive, foretrækker de at opholde sig i de mørke områder. Den enkelte kakerlak tager ydermere hensyn til dens artsfæller, når der skal vælges imellem de to mørke områder således at alle kakerlakker spontant vælger at gemme sig i samme område. Robotterne var udviklet til at kunne sanse kakerlakkerne og de mørke områder, samt at bevæge sig autonomt rundt i arenaen. Når robotterne ydermere fik den samme kemiske signatur som de rigtige kakerlakker, kunne forskerne påvise, at robotterne havde den samme betydning for valg af det mørke område som de rigtige kakerlakker. Forskningen er en af de første eksempler på at kunstige individer har kunnet indgå i et gruppefællesskab på lige fod med biologiske individer. På sigt vil en sådan fremgangsmåde kunne bruges til at lære os mere om hvordan individ-interaktioner fungerer hos sociale dyr og måske direkte påvirke deres adfærd. Kilde J. Halloy, G. Sempo, G. Caprari, C. Rivault, M. Asadpour, F. Tâche, I. Saïd, V. Durier, S. Canonge, J. M. Amé, C. Detrain, N. Correll, A. Martinoli, F. Mondada, R. Siegwart, J. L. Deneubourg...

Biomimetik i ugebladet Ingeniøren

Fagbladet Ingeniøren havde i går en interessant lille artikel om forskere fra Universitet i Bristol, der prøver at fremstille et nyt slags materiale der både kan blive længere og tykkere på samme tid (i vores daglige erfaring bliver materialer jo netop tyndere jo mere man strækker dem). Forskerne opbyggede materialets struktur efter inspiration fra bikuben, altså som sekskantede hulrum imellem to plader. Forskerne har modtaget EU støtte fra det 6. rammeprogram til projektet CHISMACOMB (CHIral SMArt honeyCOMB), som forsøger at udnytte denne ide til at udvikle kommercielle materialer. Læs Ingeniørens artikel her. Læs mere om CHISMACOMB projektet...

Biomimetiske forskningsartikler

Vi har nu på biomimetik.dk oprettet en database med forskningsartikler omhandlende biomimetik og bionik. Artiklerne kan sorteres efter udgivelses-år, forfatternavn eller der kan søges på specifikke søge ord (ved at vælge fanen ‘filter’). Endnu indeholder databasen kun omkring en 50 artikler, men det er meningen at der løbende vil blive tilføjet nye artikler. Læserne er også meget velkomne til at give besked på admin@biomimetik.dk, hvis de har kendskab til artikler der burde være i databasen. Databasen kan findes under ‘Forskningsartikler’ i menuen på venstre side eller ved at klikke...

Explosive biller giver inspiration til ny type af tryk ventiler og væskespredningssystemer

Bombarder-billerne har længe fascineret forskere og andre natur-interesserede på grund af deres helt specielle forsvarsmekanisme mod fjender såsom myrer, edderkopper, frøer og fugle. Hvis bombarder-billen føler sig truet skyder den en kogende varm kemikaliefyldt væske mod truslen med en høj eksplosionslignende lyd. Bombarder-billerne tilhører løbe-bille familien (Carabidae) og inkluderer mere end 500 arter, heraf en art som kan findes på Bornholm. Kemikalierne hydroquinon og brint peroxid udskilles af specielle kirtler i billens bagkrop. Kirtlerne består af et reservoir og et reaktionskammer, som er forbundet via ventil. Reaktionskamret er forbundet til den ydre verden via en kanal og en udgangsventil. Reservoir’et indeholde en vandig opløsning af hydroquinon og brint peroxid, mens kamret er fyldt med en blanding af catalase og peroxidase opløst i vand. Når disse kemikalier kommer i berøring med hinanden sker der en meget hurtig reaktion som danner frit oxygen og nok varme til at varme væsken op til kogepunktet. Forbindelsesventilen til reservoiret lukker på grund af det dannede tryk og væsken skydes eksplosivt ud gennem udgangsventilen og billens bagkrop. Ved at dreje bagkroppen kan bombarder-billen sigte væsken i næsten alle retninger. Bliver et angribende insekt ramt af væsken kan det få dødelige konsekvenser og væsken kan endda være ret smertefuldt for mennesker. Ingeniøren Novid Behesthi og professor i termodynamik Andy McIntosh, begge fra Leeds Universitetet i England, har kigget nærmere på denne mekanisme og benyttet en computer model til at undersøge det biomimetiske potentiale af bombarder-billens forsvarsmeanisme. De benyttede sig af resultater fra biologen Tom Eisner fra Cornell Universitet i USA forskning, som blandt andet viste af billens væskeudladning ikke foregår kontinuert, men derimod som en serie...