Online magazinet Progressive Engineers har i deres seneste udgave en lang feature artikel om det amerikanske Georgia Institute of Technology eller i daglig tale bare Georgia Tech og deres Center for Biologisk Inspireret Design.
Artiklen starter med lidt generel information om biomimetik eller biomimecry, som de også kalder det på de kanter, men fortsætter så med konkrete eksempler på den forskning, der foregår på centeret.
Vi hører blandt andet om ingeniøren, der studerer honningbier, for at lære mere om hvordan de fastlægger opgaver og jobs for den enkelte arbejderbi. Ideen er så at bruge den information i resource management i private virksomheder.
En anden ingeniør studerer skøjteløbere (insekt som lever på vandoverfladen i små vandhuller og søer) for at aflure hvordan de undgår at bryde vandoverfladen og bruge dette ved olie-udslip, således at olien bliver ovenvande.
En anden vigtig opgave for Georgia Techs biomimetik center er, udover forskningen, at undervise både biologi og ingeniør studerende i hvordan biologisk inspireret design kan bruges som et innovativt redskab i udviklingen af nye produkter og ideer.
Læs hele artiklen her.