Her på siden snakker vi mest om den traditionelle form for biomimetik, hvor naturen inspirer ingeniører eller udviklere til at designe ny teknologi. Men faktisk kan vi også gå den anden vej, hvor teknologien kan inter-agere med biologien og øge vores forståelse af denne.
Det er netop en sådan fremgangsmåde som en gruppe forskere fra Belgien, Frankrig og Schweiz har publiceret i Science. De udviklede nogle små autonome robotter og brugte dem i et simpelt eksperiment med kakerlakker. Kakerlakkerne og robotterne var i en rund arena med to overdækkede mørke områder. Da kakerlakker er nataktive, foretrækker de at opholde sig i de mørke områder. Den enkelte kakerlak tager ydermere hensyn til dens artsfæller, når der skal vælges imellem de to mørke områder således at alle kakerlakker spontant vælger at gemme sig i samme område. Robotterne var udviklet til at kunne sanse kakerlakkerne og de mørke områder, samt at bevæge sig autonomt rundt i arenaen. Når robotterne ydermere fik den samme kemiske signatur som de rigtige kakerlakker, kunne forskerne påvise, at robotterne havde den samme betydning for valg af det mørke område som de rigtige kakerlakker.
Forskningen er en af de første eksempler på at kunstige individer har kunnet indgå i et gruppefællesskab på lige fod med biologiske individer. På sigt vil en sådan fremgangsmåde kunne bruges til at lære os mere om hvordan individ-interaktioner fungerer hos sociale dyr og måske direkte påvirke deres adfærd.
Kilde
J. Halloy, G. Sempo, G. Caprari, C. Rivault, M. Asadpour, F. Tâche, I. Saïd, V. Durier, S. Canonge, J. M. Amé, C. Detrain, N. Correll, A. Martinoli, F. Mondada, R. Siegwart, J. L. Deneubourg (2007) Social Integration of Robots into Groups of Cockroaches to Control Self-Organized Choices. Science 318: 1155-1158.