Material Beliefs, som er en offentlig støttet portal der arbejder på at gøre designeres og ingeniøres arbejde mere tilgængelig for den brede offentlighed, har et grundigt interview med lektor Adrian Bowyer fra biomimetik centret ved Bath Universitet.
Interviewet består af over 60 engelsksprogede video-clips af 1-5 minutters varighed. Her giver Adrian et indblik i dagligdagen som biomimetisk forsker, han fortæller om de projekter som biomimetik centret i øjeblikket arbejder med samt fortæller om formidlingsaspektet ved at arbejde med biomimetisk forskning.
Interviewet går i detaljer med to projekter som Adrian i øjeblikket er involveret i.
1) BioTRIZ projektet drejer som at tilpasse innovationsredskabet TRIZ så det inkluderer biologi. TRIZ er udviklet ved en detaljerede søgning i patentdatabaser for at identificere de grundlæggende mekanimer der anvendes når man udvikler nye produkter. BioTRIZ tager skridtet videre og identificerer hvilke mekanismer naturen benytter sig af. Ideen er at produktudviklere der står overfor et konkret problem, i fremtiden kan slå op i databasen og få et indblik i hvordan lignende problemer er blevet løst af ingeniører og i naturen.
2) RepRap projektet handler om at udvikle selv-replikerende (rep) rapid prototyper (rap) maskiner. En rapid prototyper er en slags 3D printer der kan bygge ting ud fra computer designede CAD tegninger. RepRAP projektet forsøger at udvikle en open-source rapid prototyper der selv kan bygge alle de komponenter den består af. Hvis dette lykkedes vil prisen på rapid prototypers falde dramatisk, hvilket vil betyde at alle hjem i fremtiden vil have deres egen rapid prototyper. Vi vil derfor være i stand til selv at producere mange af de små plastik ting vi i dag køber i forretninger. F.eks. plastik bestik, krus, legetøj etc…På sigt vil det muligvis også blive muligt at producere produkter af andet end plastik.
Se hele interviewet her.
Yderligere links.
Centre for Biomimetics and Natural Technologies. University of Bath.