Biomimetik og intelligent design

Som forsker er man jo godt klar over at langt de fleste videnskabelige artikler, man får trykt i fagblade, normalt kun bliver læst af en meget snæver kreds af kolleger og andre eksperter indenfor artiklens emneområde. Derfor er det som regel glædeligt når man opdager at ens artikler bliver læst af udenforstående. Men der er dog desværre også sammenhænge hvor man ikke bliver helt så glad for at se sin artikel indgå i.

Jeg fik en oversigts artikel (review paper) om biomimetik og min PhD forskning trykt i det tyske tidskrift Naturwissenschaften i juli måned og har nu opdaget af denne artikel er referet i en blog omhandlende intelligent design (ID, ideen om at naturen og dens organismer er så komplekse og raffinerede opbyggede at de ikke kan være skabt ved tilfældig evolution, men at der derimod må stå en ikke nærmere definineret intelligent designer bag – læs gud).

Gå til blogindlæg: The growth of biomimetics as an academic discipline

Indlægget er skrevet på The ID Update, en portal der beskriver nyheder og kommentarer om emner af interesse for tilhængere af intelligent design. Selve portalen er ganske godt lavet og indlægget skrevet af Dave Tyler (DT) er faktisk også ganske velskrevet og det er tydeligt at forfatteren har sat sig godt ind i artiklen. Det går dog galt når DT tilsidst i indlægget forsøger at fortolke min artikel. således at biomimetik er en disciplin der understøtter ideen om intelligent design, idet forskere forsøger at have en holistisk (DT’s ord da det ord overhovedet ikke benyttes i min artikel) tilgang til organismerme når de lader sig inspirere. Det er rigtigt at jeg i artiklen plæderer for at biomimetikere er nød til at tænke over de sammenhænge, som den mekanismer de ønsker at bruge som forbilled, indgår i. Men dermed mener jeg såmænd, som det også fremgår af artiklen, at evolutionen ikke virker på at optimere en bestemt funktion, men derimod på at fremme hele organismens overlevelseschance og reproduktionsmuligheder. Man skal derfor være opmærksom på at naturens løsninger ikke i alle sammenhænge kan siges at være optimal. Vi skal derfor have en forståelse af hele organismens biologi og de økologiske og fysiske sammenhænge som har præget dens evolution.

DT vælger i sit indlæg fuldstændig at overse det afsnit hvori jeg skriver at hele ideen bag biomimetik jo netop er at forskere og ingeniører udnytter de millioner af års ’trial and error’ som naturen gennem evolutionen har haft til rådighed for at komme frem til optimale løsninger på problemer som også er fremherskende indenfor menneskets teknologi.

Som forsker må man altid være opmærksom på de synspunkter som kan pressed nedover ens forskningesresultater, selvom problemet dog er til at overskue indenfor naturvidenskaberne. I mit tilfælde er det jo ydermere forholdsvist harmløst og endda lidt sjovt at se i hvilke sammenhænge ens forskning kan dukke op.